BEHANDLING

Gruppeterapi

HVIS DENNE TERAPI PASSER HOS DIG

Kontakt mig

Hvis denne terapi rammer noget hos dig og passer til netop dine udfordringer, så er du velkommen til at kontakte mig. På den måde finder vi den rette vej og proces til dig. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, som du er i tvivl om eller har spørgsmål ang. denne behandling, så skal jeg forsøge at besvare dem på bedst mulig vis.

TERAPIEN

Handler om…

Gruppeterapi er for dig der gerne vil kunne spejle dig i andre. Samhørighed og værdighed er essentielle begreber i en gruppeterapi. At du har værdi i dig selv og værdi for andre, at du har ret til at være dig, at du oplever dig genkendt og forstået fra de andre. Samhørigheden ved, at du oplever dig forbundet til andre, kan være i et trygt rum med andre og at du kan række ud til autentisk kontakt med andre. Samspillet i gruppen handler om tre grundlæggende behov, der kun kan opfyldes i kontakt med andre mennesker:

  • At få etableret og opretholde et tilhørsforhold til andre mennesker

  • At få en tilfredsstillende grad af indflydelse på gruppens liv

  • At få etableret og opretholdtholde en nær kontakt med de andre

Jeg vil som terapeut skabe en dynamisk proces i gruppen, hvor alle bliver set, hørt og anerkendt. Din egen rolle i gruppen er at være med til at skabe tryghed, stabilitet og tillid i gruppen. Det er også vigtigt, at du sætter dine egne temaer op mod de andres temaer og arbejder med genkendelsen hos dig selv.

Jeg har mange års erfaring med gruppeterapi, og en dynamisk gruppe vil kunne give dig øget selvbevidsthed, afprøve nye tænkemåder, handlemåder og hverdagsmønstre.

ØNSKER DU AT VIDE MERE OM

Mine arbejdsmetoder

Hvis du ønsker at vide omkring mine behandlinger og arbejdsmetoden, så kan du klikke på knappen herunder.
Her kan du læse en mere uddybende beskrivelse af hver enkelt behandling/metode. På den måde kan du bedre spore dig ind på hvad netop din udfordring er og efterfølgende kontakte mig – så finder vi sammen vejen for dig.